1
Kære Heisenberg
Jeg sender hermed et Særtryk af en Rutherford Forelæsning, hvor jeg har
forsøgt at fortælle lidt om mine Minder om den Udvikling som Atomkernens
Opdagelse startede. Det som Du har set af den lille Artikel jeg skrev til Din
60 Aars Fødselsdag og af mit Foredrag ved Indledningen til Solvay 50 Aarsmødet
har jeg i disse Aar beskæftiget mig meget med historisk fysiske Studier som i
øvrigt nu er taget op af en amerikansk Komite nedsat af Washington Akademiet og
Carnegie Foundation og det er Meningen at Kuhn der bliver Leder af Foretagendet
vil i de kommende Aar faa fast Sted i København til Sekretariat og Arkiv.
Ved Beskæftigelsen med saadanne Sager har jeg naturligvis mange Gange følt
Vanskeligheden ved at give en rigtig Fremstilling af Udviklingen hvori mange
forskellige Mennesker har taget Del og allerstærkest har jeg følt dette i den
Udredning af hvad der skete under Krigen i Forbindelse med
Atomenergiprojekterne. I den sidste Sag er man meget stærkt interesseret fra
forskellig Side og man har endda i flere Landes Regeringer paabegyndt
Undersøgelser med Benyttelse af de forhaandenværende Arkiver.
[NEW PAGE]
2
Ligeledes har man i forskellige Lande nedsat Komiteer til Belysning af de
Drøftelser og Forberedelser der under Krigen gik forud for Anvendelsen af
Atomfysikkens Resultater for militært Øjemed og jeg er fra mange Sider især
blevet udspurgt om hvorledes det forholder sig med Arrangementet for og
Formaalet med Dit og Weizsäckers Besøg i Kbh. i 1941.
Dette har det været meget svært for mig at svare paa da jeg jo, som Du ved,
af vore Samtaler efter Krigen, har en helt anden Opfattelse af hvad der foregik
under Besøget end den Du har givet Udtryk for i Dit Bidrag til Jungk’s Bog.
For os i København, der befandt os i en saa vanskelig og farefuld Stilling
under den tyske Besættelse var Besøget en Begivenhed, der maatte gøre et ganske
overordentligt Indtryk paa os alle og jeg mærkede mig derfor nøje hvert Ord,
der faldt under vor Samtale under hvilken jeg stadig truet, som vi var, af det
tyske Politis Udspionering, maatte indtage en meget tilbageholdende Stilling.
Jeg tænker ikke alene paa den stærke Overbevisning om tysk Sejr som Du og
Weizsäcker gav Udtryk for og som ikke svarede til vores
[NEW PAGE]
3
Forhaabninger men
mere paa hvordan under Krigens Forløb Jeres Overbevisning maatte blive mindre
stærk og til Slut ende med Visheden om Tysklands Nederlag, derfor vil det jo
ikke være uforstaaeligt at det maaske er svært for Jer at holde Rede paa,
hvordan Udtalelser fra tysk Side fra Aar til Aar ændredes under den skiftende
Baggrund. Jeg husker derimod ganske nøje hvad Indtryk det gjorde paa mig, da Du
i Begyndelsen af Samtalen uden nogen Forberedelse meddelte mig at Du var sikker
paa, at Krigen, om den varede længe nok dertil, vilde blive afgjort med
Atomvaaben. Jeg svarede jo slet ikke derpaa men da Du muligvis opfattede dette
som Tvivl, fortalte Du hvordan Du i de sidste Aar næsten udelukkende havde
beskæftiget Dig med Spørgsmålet og var ganske sikker paa, at det kunde gøres,
[NEW PAGE]
4
men Du lod ikke
nogen Antydning falde om Bestræbelser fra tyske Videnskabsmænds Side for at
hindre en saadan Udvikling.
Det er rigtigt at Jensen under sine Besøg i Kbh i 1943 paa sine Rejser til
Norge for at medvirke ved Forøgelsen af tungt Vands Fremstilling fremkom med
Antydninger i saadan Retning, men paa Grund af hans eget Ærinde og de stadig
voksende Rygter om nye tyske Vaaben maatte jeg nødvendigvis være meget skeptisk
og yderst tilbageholdende i min stedse mere farlige Tilværelse. Det var først,
da jeg nogle Maaneder senere for at undgaa umiddelbar forestaaende Arrestation
af det tyske Politi, flygtede til Sverige og ankom til England at jeg hørte om,
de store Forberedelser man der og i U.S.A,. havde iværksat og hvor vidt man var
kommen. Spørgsmaalet om hvor langt man var naaet i Tyskland optog ikke alene
Fysikerne, men især Rege-
[NEW PAGE]
5
ringen og den
hemmelige Efterretningstjeneste og jeg maatte naturligvis over for dette og
nogle Medlemmer af Regeringen berette om alle Oplevelser vi havde haft i
København og især om Dit og Weizsäckers og Jensens Besøg der gav Anledning til
indgaaende Drøftelser om hvad Slutninger, der kunde drages om Oplysninger, der
blev givet under Samtalerne og deres Sammenligning med alle Underretningsvæsnet
havde kunnet fremskaffe. Det Punkt, som under disse Drøftelser blev fremdraget
og som især alle senere Forespørgsler har drejet sig om var om hvorledes
Besøget var arrangeret og hvad Formaal, der laa bag idet man især har undret
sig over, hvorledes og med hvilken Bemyndigelse saa farlig en Sag af saa stor
politisk Betydning kunde berøres overfor nogen i et besat og fjendtligt
indstillet Land.